Referat af Lars Qvortrup i den varme stol

OO 18 april var en form for opfølgning på arrangementet i december, hvor rektorvalget blev diskuteret.Denne gang var ny rektor Lars Qvortrup alene i den varme stol, hvor han svarede på spørgsmål. Der var på flere måder tale om et lille formeksperiment: ikke bare var Qvortrup alene om at sidde foran forsamlingen, vigtige aktører i biblioteksvæsenet var også på forhånd blevet bedt om at tage kritisk stilling til hans tiltrædelsestale, og det var efter temaerne i deres kommentarer at debatten blev struktureret.Selv om der var tale om en ”varm stol” foregik udspørgningen i en venlig og humoristisk ånd, og offeret svarede udførligt, selv om han et par gange gjorde opmærksom på, at nu snakkede han politikersprog.

Første tema var biblioteket som forvandlingsrum. Direktør for Danmarks Biblioteksforening, Winnie Vitzansky, ville gerne høre mere om, hvordan dette konkret skal føres ud i livet.Lars Qvortrup startede i sit svar med at gøre rede for princippet om brugerdrevet, forskningsbaseret innovation. Konkret kommer der f.eks. til at foregå et samarbejdsprojekt mellem DR og DB, hvor DB leverer den forskning der skal ligge til grund for et stort digitaliseringsprojekt. Han kaldte DR og bibliotekerne for de to store public service projekter i Danmark. Ligeledes er der planer om projektsamarbejder med Biblioteksstyrelsen, hvor de financierer udviklingsprojekter og DB levere evidens, efteruddannelse, refleksion og visioner.

Andet punkt var studieordningen, og der kom særligt fokus på kandidatuddannelsen. Matthias Eiriksson fra BF’s hovedbestyrelse mente, at det er på tide kandidatuddannelsen bliver revideret. Bl.a. er de store 30 ECTS moduler et problem. Samtidig var han opmærksom på, at der kan være økonomiske grunde til at bibeholde dem.Lars var enig i, at forretningen skal kunne løbe rundt. Samtidig gjorde han opmærksom på, at studienævnet for øjeblikket arbejder intenst med at revidere studieordningen, og at ændringer træder i kraft 2008. Der er særligt fokus på kandidatuddannelsen, bl.a. for at øge antallet af bachelorer der fortsætter på skolen.Nogle af de tanker der arbejdes med er: flere (to, måske tre) fag per modul, større valgfrihed, bredde, men med mulighed for at specialisere sig. Samtidig skal der i højere grad tages udgangspunkt i aktuelle forskningsprojekter, hvilket sikrer en motiveret undervisning.

Studerende Malte Harrishøj Larsen ville gerne have samarbejde mellem institutterne om fagudbud, og Lars svarede, at det ikke var noget han bestemte, men han regnede da med at det foregik.Malte ville desuden gerne høre om fremtiden for bibliotekar DB uddannelsen. Lars mente her, at forandringer skal ske langsomt, men Pernille Drost, formand for BF, var mere direkte i sit ønske om en 3 + 2 struktur. Dette ville I praksis sige 5 års uddannelse, da der ikke er tradition for et bachelor arbejdsmarked I Danmark.Studerende Nikolaj Petersen ville gerne høre, om stor specialisering på kandidatuddannelsen ikke er vigtig, men både Matthias Eiriksson og Lars Qvortrup mente, at generelle analytiske kompetencer er vigtigere.Dernæst gik man videre til tredje punkt på dagsordenen, som var kulturdelen. Studerende Ole Olesen ville gerne have en reaktion på, at nogle på skolen mener, at vidensteori skal ligge til grund for al forskning og undervisning på skolen, også I kulturfagene. Lars Qvortrup svarede ikke direkte på dette, men slog fast, at han mener, at kulturformidling er en meget væsentlig del af uddannelsen, og at kultur også er viden. Samtidig skal vi forsøge at fastholde vores egen vinkel og ikke konkurrere med de andre kulturuddannelser. Pernille Drost syntes i den sammenhæng ikke at bibliotekerne står stærkt nok i oplevelsesøkonomien, mens Claus Vesterager Pedersen fra Danmarks Forskningsbiblioteksforening mente, at fokuset på formidling af viden ikke må glemmes – ellers ansætter forskningsbibliotekerne andre fagrupper i stedet!
Lars Qvortrup fandt derimod ikke skelnet mellem naturvidenskab og humaniora så relevant – han mente, at begge dele handler om tilfredsstillelse af fortolkningsbegær.

Til sidst blev det faldende optag diskuteret. Den nye rektor indrømmede, at der er tale om et problem, at antallet af ansøgere med DB som førsteprioritet falder. De små årgange er ikke en forklaring vi kan bruge til noget.Han fremlagde tre dele i en løsning:Bedre uddannelse (som skal være forskningsbaseret og baseret på projekter. Der skal ske en udvikling af pædagogiske kompetencer og en løbende evaluering af undervisningen), synlighed ude i verden (Det er et problem, at hans egne bekendte gabte, da de hørte om hans nye job!), direkte markedsføring (som naturligvis skal have en substans).

Malte mente at ved at hæve niveauet ville færre studerende gennemføre, fordi det blev svære at bestå. "Optaget" ville på den måde gå ned, hvilket man så skulle acceptere som en konsekvens.Lars Qvortrup svarede her, at fagligt og pædagogisk niveau er to vidt forskellige ting, og at der skal ske en fornuftig progression i løbet af uddannelsen. Efter hans mening skal optaget ikke sættes ned, hvilket Pernille Drost var helt enig i.

Lars Qvortrup sluttede af med at forudse, at det med tiden vil blive et problem med for mange ansøgere!

Lars Qvortrup i den varme stol

Så er det tid til den næste omgang Ordrige Onsdage.

Onsdag den 18 april afholder vi et arrangement under overskriften Lars Qvortrup i den varme stol.

Vi har inviteret Qvortrup til at komme og deltage i debatten omkring hans nye hverv som rektor. Samtidig har vi bedt diverse aktører i biblioteksverdenen om at komme med et mindre skriftligt indlæg som kommentar på qvortrups tiltrædelsestale.
Disse indlæg vil de 2 ordstyrere benytte til at koordinere og kvalificere debatten.
De er nu at finde som kommentarer til dette indlæg.

Tiden er som altid kl. 15-17, kaffe og kage vil forefindes.
Tilmelding sendes til ordrigeonsdage@gmail.com

Lokalet hele herligheden vil foregå i er C 6.02

Referat af OO om bibliotekssøgesystemer

Onsdag d. 14. maj kl 15 var omkring 45 mennesker samlet til OO om bibliotekssøgesystemer. Der var som sædvanligt mange studerende og en del undervisere, men denne gang var der også et godt fremmøde ude fra ”væsenet”, hvilket jo var dejligt!De tre oplægsholdere var Ole Holm fra det Kongelige Bibliotek, Kirsten Larsen fra DBC og Erik Thorlund Jepsen fra Biblioteksstyrelsen.
Først præsenterede Ole Holm planerne for det nye Primo søgesystem. Dette udvikles i et samarbejde mellem et antal store forskningsbiblioteker, bla. Det Kongelige Bibliotek, Aalborg Universitetsbibliotek og det Administrative Bibliotek.
Planen er, at systemet skal medtage nogle af de muligheder brugerne kender fra Google og Amazon og desuden kunne håndtere data fra forskellige kilder i forskellige formater.Primo kommer til at fungere adskilt fra selve datakilderne, og kan derfor høste data fra mange forskelligartede kilder.Problemerne med de nuværende OPACer er, ifølge ham, at de ”bare” er en katalog, der ofte også er langsom, og som blot bliver brugt til verifikation af titler, brugeren har fundet andre steder – f. eks. på Amazon.
Kirsten Larsen startede med at slå fast, at fælleskataloger og bibliotekssøgesystemer ikke er det samme.Dernæst forklarede hun, at grundlaget for den løbende udvikling af bibliotek.dk er tre ting: brugerne, systemet og dataene.Dataenes kvalitet er altid afgørende for det endelige resultat. Samtidig udvikler brugernes kompetencer sig hele tiden. Med hensyn til systemet skal det hele tiden overvejes, og en given funktionalitet er nødvendig i netop dette system.
I bibliotek.dk prøver man at få brugerne til at afgive så mange oplysninger som muligt, hvilket er modsat af hvad man f.eks. kender fra Google. Som det er nu, bruger ca. halvdelen den almindelige søgning og halvdelen den avancerede søgning.
Erik Thorlund Jepsen tog udgangspunkt i en figur af Jakob Nielsen, som deler brugervenlighed op i to ting, nemlig utility og usability, hvor den første handler om det rette indhold og den næste om hvor nemt et system er at bruge.Hans pointe var, at der ofte er for stor fokus på usabilityen og for lidt på det reelle indhold.Han kom ligeledes ind på, at data, system og bruger ikke kan behandles uafhængigt af hinanden.Rangordning af bibliografiske poster efter ”relevans” anså han for at være direkte galskab!
Efterfølgende var der en ret livlig debat om de både de omtalte søgesystemer og andre emner, bla. Deff-portalen.