Friday, December 15, 2006

Referat af OO om rektorskifte på DB

Referatet er lidt langt, men her er det;

Onsdag d. 6/12 2006 var omkring 85 forventningsfulde mennesker samlet i skolens auditorium. 12 fulgte med via videokonference fra Aalborg. Anledningen var månedens OO, der denne gang handlede om det forestående rektorskifte på DB

Dynke Jeppesen sagde velkommen og præsenterede de fem oplægsholdere og debattører, som var:
Leif Lørring, afgående rektor på DB
Jørgen Bartholdy, Biblioteksleder ved Skanderborg Bibliotek
Carl Gustav Johannsen, intitutleder ved Institut for Biblioteksudvikling
Lars Qvortrup, leder af Knowledge Lab på Syddansk Universitet

De fem fik hver 10 minutters taletid inden debatten.

Lørring startede med at sige, at han egentlig ikke havde villet stille op. ”Når de gamle skal ud, skal de ud!” som han formulerede det.
Derfor kom han heller ikke ind på, hvilke visioner han havde for fremtiden, men præsenterede nogle af de ting, der er blevet gennemført i hans 8 år som rektor. Bl.a. overgangen til akademisk uddannelse implementeringen af Bologna-processen.

Bartholdy proklamerede, at han strengt taget var ret ligeglad med Biblioteksskolens skæbne! Efterfølgende modererede han sin udtalelse med, at han som bibliotekschef selvfølgelig havde en interesse i, at få kvalificerede dimittender.
Han kom ind på, at en stor del af personalet på folkebibliotekerne er på vej på pension. Samtidig kniber det med optaget på DB. Derfor er bundniveauet for færdiguddannede desværre faldet, mener han.
Han gav udtryk for, at det er vigtigt at bibliotekarer bliver uddannet til den nye kommunale virkelighed, med færre med større biblioteker, der varetager meget forskellige opgaver.

Johannsen startede med at slå fast, at han valgte at gå ud fra, at han var inviteret som leder af det institut, der beskæftiger sig med organisationsudvikling m.m.
Han advarede mod ikke at lade sig lulle i søvn af at det går godt. Der er udfordringer nok at tage fat på, såsom problemer med optaget, IT-udviklingen og den ændrede personalesammensætning i folkebibliotekerne.
Han mente, at skolen må satse på ”selective exelence”, altså finpudse de ting, vi er særligt gode til.
Desuden skal vi huske, at op mod 60 % af kandidaterne bliver ansat i det private.

Qvortrup startede med at undre sig over, at af alle hans forelæsninger på DB var dette den mest velbesøgte!
Han så sin rolle i panel som den, der kom ude fra, og derfor havde lov at sætte tingene på spidsen.
Bortset fra det, er han en beundrer af de reformer, der er blevet gennemført på DB.
Dog mente han, at skolen skal udvide fokus. Den skal uddanne videnspecialister, hvoraf så nogle bliver bibliotekarer. Ligeledes foreslog han, at institutterne omdøbes til: Institut for vidensteori,
Institut for mediekontekst, og Institut for organisatoriske og institutionelle sammenhænge. Disse kunne så beskæftige sig med biblioteksspørgsmål som en del af deres forskning.
Desuden så han gerne et knowledge lab oprettet på DB og et delt fokus på både grundforskning og samarbejde med erhvervslivet.

Efter en kort pause var der debat

Pernille Drost, formand for Bibliotekar Forbundet erklærede sigenig med Bartholdy og Qvortrup – man skal tage det sidste skridt, og slippe den sidste snert af ”skole”.

Hanne Albrechtsen, leder af Institut for Videndeling mente, at man skal gøre op med sig selv, hvem arbejdsmarkedet egentligt er. Man skal indtænke selvstændige.

Leif Lørring gjorde rede for en ny dimittend en ny dimittend-analyse, der er på vej. Ifølge den ansættes Godt 60% af kandidaterne i det private og godt 60% af DB’erne på folkebibliotekerne.
60% på folkebibliotekerne får mellem 15-20.000 som startløn i det private er startlønnen 25-40.000.

Bartholdy: I fremtiden bliver bibliotekerne drevet med færre ansatte, som til gengæld får en højere løn.

Pernille Drost startede en diskussion af, hvem det var, der ønskede den 3 ½ årige uddannelse. Det var ikke kun KL der ikke ville have kandidater, det var også bibliotekslederne. Det er ifølge hende et klasseeksempel på, at man ikke altid skal lytte til praksisverdenen.

Winnie Vitzansky, Direktør for Danmarks Biblioteksforening gjorde opmærksom på, at Danmarks Biblioteksforening var imod løsningen med 3 ½ år

Jørgen Bartholdy mente dog, at biblioteksvæsenet havde været enige om at støtte den nuværende løsning

Ole Olesen, studerende, mente at DB er den flittige pige i klassen og befinder sig i en gråzone. Han spurgte hvorfor DB ikke bliver lagt ind under KU?

Leif Lørring forklarede, at spørgsmålet har været fremlagt i folketinget – og atvores minister sagde nej. Der er lige kommet en ny flerårsaftale for de kulturministerielle uddannelser, så kursen er lagt fast de næste fire år.
Bologna-modellen giver under alle omstændigheder mulighed for fleksibilitet. I udlandet har man haft dårlige erfaringer med sammenlægninger, da det går ud over praksis-relationen.

Lars Qvortrup kommeterede, at sidste spadestik skal tages – men det er ikke nødvendigvis akademisering det handler om. Det handler mere om at se tingene på en ny måde, end om hvor mange teorier af Foucault man kender. Man skal ikke kun se på nye arbejdsmarkedsområder at indtage – også bryde grænser ned i det eksisterende.

Carl Gustav Johannsen kommenterede på, om det ville være klogt at blive lagt sammen med KU? Her manede han til besindighed, da man skal afvente, hvordan alle de andre sammenlægninger i universitetsverdenen går.

Dynke Jeppesen, studerende, spurgte, hvad man gør for at blive mere synlige inden for Kultur Ministeriet?

Leif Lørring svarede, at der er meget mere fokus på design og kunst, og stillede spørgsmålet videre til Steen Kyed

Steen Kyed, Afdelingschef i Kulturministeriet svarede, at vi ligger meget centralt i kulturministeriets område.Vi griber ind i mange af de cirkler, der er kulturministeriets område, og det skulle man udnytte til sin fordel.

Manuel Retslof, tidligere studerende mente at skolen legitimerer sig retrospektivt.

Carl Gustav Johannsen mente derimod ikke, at vi er på katastrofal kurs

Jack Andersen, underviser mente, at større akademisering betyder ”en uddannelse der ikke kalder totalt teoriløse fag for kernefag”

Ole Olesen var tilfreds med det tidligere svar på spørgsmålet om fusion. Til gengæld syntes han, at vi bør uddanne i alle de kompetencer, der kræves på et bibliotek.

Jørgen Bartholdy mente tvært imod, at moderne biblioteksarbejde mange forskellige medarbejdertyper


Leif Lørring var enig i, at der selvfølgelig skal ansættes folk med forskellige baggrunde på folkebibliotekerne.


Carl Gustav Johannsen mente, at det Ole Olesen snakkede om, var en professionsskole

Ole Olesen var ikke enig, men lod sagen falde uden videre diskussion.

Jørgen Bartholdy beroligede med, at kulturområdet er blevet opprioriteret i kommunerne, så de kulturinteresserede kan sagtens få noget at lave.

Pernille Drost mente ikke, at man får flere samarbejdspartnere ved at skifte ministerium. Selv om der er nogle problemer at ligge under kulturministeriet, er det her vi hører til.
Samtidig spurgte hun, hvor DB er i diskussionen om nedskæringer på kulturområdet frem for på social- og sundhedssområdet.

Leif Lørring nøjedes med at svare, at der burde være flere fra biblioteksområdet, der skrev f.eks. kronikker.

Lene Stampe, formand for Danmarks Forskningsbiblioteksforening fortalte, at i I de tredive år hun har været i biblioteksverdenen, har ALT ændret – undtagen de teorier der ligger bag det hele. Derfor er det også positivt at man har vendt uddannelsen rundt, så man får givet et teoretisk fundament fra starten af.
Desuden mente hun a der Lige nu ikke er penge på forskningsbibliotekerne til kandidater. Når generationsskiftet kommer, bliver der så stor mangel, at man nok skal få lønningerne alligevel.

Mikkel Sørensen, studerende, stillede et spørgsmål til Lars Qvortrup om, hvilken retorik rektor skal bruge og bad om tre nøgleord

Carl Gustav Johannsen forsikrede Lene Stampe om, at DB skam interesserer sig for forskningsbibliotekerne

Lars Qvortrup slog endnu en gang fast, at det går i den rigtige retning for skolen: I gamle dage var der stort skel mellem institutterne – der er der ikke mere. Desuden forsker man på DB i noget, man ikke forsker i andre steder.

Jørgen Bartholdy slutede af med en lille opmuntring. “På trods af det store udlån af Auralæsning for begyndere, er der håb endnu!”