Tuesday, November 25, 2008

OO 26. november om typografi

TYPOGRAFISK
Ordrig Onsdag

Den 26. november 2008 fra kl 15-17 kan du opleve

Poul Steen Larsen, tidligere fagleder på Danmarks Biblioteksskole om

Typografiske vendepunkter. Under et antal historisk ordnede overskrifter skitseres en hovedlinie i typografiens udvikling fra de ældste tider indtil vore dage.

Steffen Knak-Nielsen, lektor på Danmarks Biblioteksskole, om

Læsbarhed og typografiens kommunikationspotentiale

Henrik Birkvig, uddannelsesleder på Mediehøjskolen, diskuterer hvorvidt

• Mulighederne for at fremstille kvalitet i typografien har aldrig været større
• En typograf er ikke = en som har forstand på typografi
• Skriftdesign er for allemand (ligesom musik, at male akvareller eller hvadsomhelst ›kreativt‹)
• Vi læser mere og mere på skærm
• Smuk typografi forbedrer læseligheden
• Typografisk læselighed er en relativ størrelse
• Fra dogmatisk til demokratisk typografi

Derudover er du velkommen til at deltage i fremvisningen af en spændende og relevant dokumentarfilm, som vises af Bibliotekskolens Alsidige BiografSelskab, som vises lidt efter kl 17.

Arrangementet finder sted på Danmarks Biblioteksskole, Birketinget 6, København S. Skilte i receptionen vil guide dig til det rette lokale.

Tilmelding til ordrigeonsdage@gmail.com - som udover deltagelse også sikrer dig kaffe og kage

Tuesday, October 21, 2008

OO 29. oktober på DB fra 15-17



Husk at tilmelde dig på ordrigeonsdage@gmail.com

Monday, April 28, 2008

OO 14. maj 2008 :: Eksisterer DB om 3 år?

ORDRIGE ONSDAGE
& Bibliotekschefforeningen inviterer

Eksisterer DB om 3 år?
- debat om biblioteksuddannelsernes fremtid

Hvis ja: hvorfor og hvordan?
Hvis nej; hvorfor ikke og er der kommet noget i stedet for?

Mød (og diskuter med) blandt andre:

Jens Thorhauge
Direktør Styrelsen for Bibliotek og Medier

Trine Schreiber
Konstitueret rektor Danmarks Biblioteksskole

Pernille Drost
Formand Bibliotekarforbundet

Jørgen Bartholdy
Formand Bibliotekschefforeningen

X
Kulturministeren er inviteret, men vi har ikke fået svar.
Vi reserverer en stol til ministeren, eller en anden debattør...


Kom og vær med til debat om fremtiden!
Onsdag 14. maj 2008 kl. 15-17 i auditoriet på
Danmarks Biblioteksskole, Birketinget 6, Kbh. S.

Tilmeld på ordrigeonsdage@gmail.com
- vigtigt, hvis du vil være sikker på kaffe og kage!

Friday, October 26, 2007

-OO- d. 24 oktober. Biblioteket besøger Mjølnerparken, samt diskussion af biblioteket i integrationsprocessen

D. 24 oktober afholdt vi -OO- arrangementet "Biblioteket i det multikulturelle samfund" med oplæg af Stine Fulg Pedersen fra Bragesgades bibliotek på Nørrebro og Hans Elbenshausen, som er lektor DB.

Vi var desværre meget få deltagere til dette -OO-, som ellers var yderste spændende med fortællinger fra Stines hverdag med besøg i Mjølnerparken, og mere teoretiske input og spørgsmål angående definitioner fra Hans Elbenhausen. Trods manglende fremmøde fik vi nogle gode diskussioner på bagrund af vores oplægsholderes indlæg.

Stine Fugl Pedersens oplæg
Bragesgades bibliotek har lavet et projekt, der hedder Sprogporten (som også har en hjemmeside med samme navn), som består af flere forskellige dele med henblik på at gøre opmærksom på bibliotekets tilstedeværelse i nærmiljøet, og de muligheder de tilbyder i forbindelse med sprogudvikling. Projektet udgør en trekant mellem aktørerne bibliotek, familie, skole. Der indgår i projektet 3 hjemmebesøg fra biblioteket til familier med familieforøgelse i Mjølnerparken, plus en invitation til at besøg på biblioteket. Ved hver besøg fra eller på biblioteket modtager familierne en gave fra biblioteket i form af forskellige bøger, der kan hjælpe med at udvikle og stimulere det nye familiemedlems, samt resten af familiens, sprog. Det første hjemme besøg sker, når barnet er en måned gammel. Her siges der tillykke med den lille ny, den første kontakt skabes til familien og babyen får en gav fra biblioteket - en stofbog med sort hvide og farve billeder. Næste skridt er en invitation til at komme ned og se biblioteket og få en ordbog. Derefter koomer Bamse og kylling på besøg, med Kyllings udklædningskuffert, når barnet er 2 år. Her tilbydes familien også at låne forskellige bøger på ubegrænset tid (det vil i praksis sige ca. et halvt år), som kan hjælpe med den fortsatte udvikling af barnetsprog. Sidste hjemmebesøg er når barnet er 4 år, hvor det modtager en Halfdan Rasmussen ABC.
Et af de "virkemidler" Stine bruger, når hun skal skabe en god kontakt til familierne i Mjølnerparken, er bøger med kendte børnefigurer, som nævt Bamse og Kylling, men også f. eks. Alfons Åberg. Disse børnefigurer viser en fælleskulturel referenceramme - figurene udgøre noget alle, uanset etnisk baggrund, kan tale med om og lege med. At vise at vi har en fælleskulturel referenceramme er vigtig, for der kan være meget forskellige syn på børn, på hvilke krav der skal stilles til dem og hvilke forventninger der følger med.

Kommunikationen mellem bibliotek og familierne foregår på dansk, hvilket er mest praktisk. Når der sendes brev ud til familierne ved biblioteket ikke, hvilket modersmål de har, men Stine fortæller, at alle jo kender en, der kan dansk og som kan oversætte brevet for familien.

Sprogporten er blevet udvidet med endnu et projekt, der hedder Penalhuset, som består af to besøg på hver af de 4 skoler på Ydrenørrebro. Det første ved skolestart, hvor der uddeles penalhuse til børene og et i 3 klasse, hvor forældrene får Den lille Dansk Ordbog, så de kan hjælpe deres børn med at lave lektier etc..

Ud over besøg og boggaver har biblioteket været med til at arrangere kulturelle oplevelser for børnene på Ydrenørrebro. Hvert barn får lov at tage en voksen med, og turene har indtil videre gået til Det Kongelige Teater og Zoologiske Have. Ud over disse to arrangementer har biblioteket også, vha. sponsorer, arrangeret "Kend din by"-udflugt, hvor der blev uddelt poser med fribilletter til børnene i 4 klasse (?). Fribilletterne gav adgang til en kanalrundfart, en tur i Rundetårn og ind og se Dronningens gobelingerne på Christiansborg. Posen indeholdt også en kupon til en gratis is samt et postkort, som kunne sendes til biblioteket, hvor barnet fortalt om sine oplevelser.
Det interessante ved de kulturelle arrangementer var, at nogle af de børn som var med aldrig havde været uden for Nørrebro! Så det var en stor oplevelser for både børn og de voksne som var med.
Stine fortalte tilsidst, at det er ambitionen at lave forskellige projekter, så man når alle grupper....og kommer med eksempler som "Lån en karriere". Hun fortælle også at Sprogporten skal udvides til Valby og Tingbjerg.

Hans Elbenhausenes indlæg og diskussion En gennemgående kommentar i vores diskussion var, at der er mangelende opmærksomhed på integrationsområdet på Biblioteksskolen. Og omkring de særlige eller rettere anderledes behov, indvarndere og to-sprogede kan have i forhold til biblioteket. F. eks. at der er manglende fokus på og kendskab til litteratur fra andre lande end Skandinavien, England og USA.

Af andre problemer i forhold til område, som vi diskuterede, kan nævnes: Meget af den litteratur der er tilgængelig er for gammel, mangel på konkrete integrationstilbud på bibliotekerne - bibliotekerne gør simpelhen for lidt. De sidste 10 år har integration være lig med tilpasning.

Hans Elbenhausen fortalte om balancen mellem at have modersmålsorienteret litteratur og fokus på oprindelses landet, og problemer med at indvandrere tit går rundt med "gammel" værdier fra oprindelses landet, da det kan være mange år siden, man reelt kendte landet. Der er stor forskel på at have tilknytning til et land og bo der - man går glip af meget af landtes udviklingen når den kun følges på afstand. Han satte også spørgsmålstegne ved vores brug af ordet multikulturel i overskriften til -OO- arrangementet, for hvad dækker dette ord over? Det er forkert at sige at multikulturel er lig indvandrekultur. Men hvad dækker det så over, og hvad var vores tanker omkring valget af dette ord. Vi diskuterede hvad kulturel mangfoldighed er, og om man ikke altid er integreret på et eller andet plan i det samfund man bor i, også selvom man ikke taler det pågældende lands sprog. Her opstår der så evt. problemer med parallelsamfund.


Vi kom ikke frem til nogen definitioner eller løsninger omkring disse problemstillinger, men talte om, at biblioteket kunne hjælpe integrationen og et reelt multikulturelt samfund på vej ved at være et åbent internationalt orienteret bibliotek med prioritering af litteratur fra f. eks. også Italien, Spanien, Mellemøsten, Asiatisk og Afrika.

Hans Elbenhausens forslag, til hvordan man kan bruge biblioteket konstruktivt i integrationsprocessen, var, at bruge biblioteket som kontakt skaber mellem forskellige ressourcepersoner eller f. eks. mellem pædagoger, dansk flygtningehjælp, skole og biblioteket selv.

Der var mange flere elementer og konkrete projekter, der blev nævnt og fortalt om, men overstående er det, vi primært hørte om og diskuterede til dette -OO-. Det var som nævnt et yderst interessant og lærerigt arrangement, kun var det ærgerligt, at der ikke var flere der mødte op og hørte om Stine Pedersen spændende hverdag på Bragesgades bibliotek og Hans Elbenhausens interessante spørgsmål og overordnede overvejelser omkring tilknytning, sprogudvikling og fremmelse af integration.




Wednesday, October 24, 2007

Biblioteket i det multikulturelle samfund

I dag i lokale C6.02 kl. 15-17

Desværre har vi modtaget afbud fra BITA, men både Stine Fugl Pedersen og Hans Elbeshausen glæder sig til at fortælle og debattere.

Tuesday, October 09, 2007

-OO- 24. oktober: Biblioteket i det multikulturelle samfund

Ordrige Onsdage inviterer til debat om det altid aktuelle emne

BIBLIOTEKET I DET MULTIKULTURELLE SAMFUND

Mød op. Diskuter. Drik gratis kaffe. Spis gratis kage

Deltagere er:

Projektleder på www.sprogporten.dk: Stine Fugl Pedersen,

Lektor på Danmarks Biblioteksskole: Hans Elbeshausen

Repræsentant fra bestyrelsen i BITA


Tid: 24. oktober 2007 kl. 15-17

Lokale offentliggøres når vi nærmer os tidspunktet.

Tilmeld dig på: ordrigeonsdage@gmail.com

Wednesday, September 26, 2007

Fremtidens uddannelse

I dag den 26. september kl 15-17 i lokale C6.02