Lars Qvortrup i den varme stol
Så er det tid til den næste omgang Ordrige Onsdage.
Onsdag den 18 april afholder vi et arrangement under overskriften Lars Qvortrup i den varme stol.
Vi har inviteret Qvortrup til at komme og deltage i debatten omkring hans nye hverv som rektor. Samtidig har vi bedt diverse aktører i biblioteksverdenen om at komme med et mindre skriftligt indlæg som kommentar på qvortrups tiltrædelsestale.
Disse indlæg vil de 2 ordstyrere benytte til at koordinere og kvalificere debatten.
De er nu at finde som kommentarer til dette indlæg.
Tiden er som altid kl. 15-17, kaffe og kage vil forefindes.
Tilmelding sendes til ordrigeonsdage@gmail.com
Lokalet hele herligheden vil foregå i er C 6.02
Onsdag den 18 april afholder vi et arrangement under overskriften Lars Qvortrup i den varme stol.
Vi har inviteret Qvortrup til at komme og deltage i debatten omkring hans nye hverv som rektor. Samtidig har vi bedt diverse aktører i biblioteksverdenen om at komme med et mindre skriftligt indlæg som kommentar på qvortrups tiltrædelsestale.
Disse indlæg vil de 2 ordstyrere benytte til at koordinere og kvalificere debatten.
De er nu at finde som kommentarer til dette indlæg.
Tiden er som altid kl. 15-17, kaffe og kage vil forefindes.
Tilmelding sendes til ordrigeonsdage@gmail.com
Lokalet hele herligheden vil foregå i er C 6.02
6 Comments:
Kritisk stillingtagen til rektor Lars Qvortrups tiltrædelsestale
Det var ikke umiddelbart kritik der meldte sig, da jeg første gang læste Lars Qvortrups tiltrædelsestale med hans visioner og mål for Danmarks Biblioteksskole(DB). Jeg er langt hen af vejen helt enig i rektors analyse af hvilke udfordringer DB står overfor ift. Forskningsmæssig anerkendelse, Styrkelse af den uddannelsesmæssige kompetenceprofil, Udvikling af IT og nye medier og Synlighed i offentligheden, og ser med både tiltro og stor forventning frem til, at rektor stiller sig i spidsen for at gennemføre de foreslåede ændringer, der skal være svar på udfordringerne.
Særlig glad er jeg for at læse en tekst, der ud over at kære sig om bibliotekernes fremtid, fokuserer på skolen som uddannelsesinstitution og klart markerer en målsætning om at:
”DB skal anerkendes som den institution i Danmark, som uddanner informations- og videnseksperter (herunder bibliotekarer) og som udfører informations- og vidensforskning (herunder biblioteksforskning)”.
Jeg sporer et lille opgør med en tankegang, hvor der bogstaveligt talt kunne tales om en biblioteksskole frem for en bibliotekarskole. Her får man jo lyst til yderligere at nævne, at titlen ”skole” nok heller ikke gavner det akademiske projekt.
Der hvor jeg får lyst til at være kritisk, er to helt centrale områder som ikke har fundet plads i rektors visioner og mål for skolen.
Hvad er rektors vision og målsætning for rekruttering af studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen?
Sidste år havde DB et klart fald i både antal af ansøgere og antal optagne på bacheloruddannelsen. Antallet af optagne på DB (begge skoler samlet) er faldet fra 246 pr. 28. juli 2005 til 213 pr. 28. juli 20061. Der er tale om et fald på 13,4%.
Det samlede antal ansøgninger er kun faldet med godt seks procent, men antallet af 1. prioritetsansøgere er faldet med godt 15%.
Skolens kommentar til faldet var, at optaget i 2006 var normalt: ”Den typiske ansøger er 24 år gammel, og i de sidste 7-8 år har antallet af ansøgere hvert år nogenlunde svaret til 0,5 % af den til enhver tid 24-årige ungdomsårgang. I den forstand er 2006 optagelsen et normalt år”.2
Fra 1996 til 2006 er søgningen til DB halveret fra 663 til 294 ansøgninger og fra 383 til 201 1. prioritetsansøgninger. Hvis det skal forklares med små årgange, kan det undre at de fleste universiteter i samme periode ikke har oplevet et lignende fald. Det hjælper heller ikke, at det modsat på universiteterne stadig er de færreste der vælger at læse kandidatuddannelsen.
BF mener ikke det er muligt at forklare faldet som normalt og Biblioteksskolen bør ikke stille sig tilfreds med at optage en lille og svindende brøkdel af en ungdomsårgang. Dette er en problematik Lars Qvortrup bør tage fat på med det samme. Udfra et arbejdsmarkedspolitisk synspunkt er det faldende optag en katastrofal udvikling i betragtning af, at bibliotekarer i stigende omfang bliver ansat på det private arbejdsmarked. Ligesom der er en kommende flaskehals i den offentlige sektor i 2011-2012. Der er behov for langt flere dimittender.
Hvad er rektors vision og målsætning for dimittendernes rolle som kulturformidlere?
Det er en god vision, at DB skal være kendt for at producere informations- og videnseksperter. Det er også fornuftigt at arbejde på at øge sammenhængskraften på skolen ved at satse på forskning, der forbinder informationsstudier, kultur og mediestudier og studier af biblioteksudvikling. Men når Institut for kultur og medier foreslås omdøbt til Institut for videnskultur og vidensmedier, vrides bibliotekarens faglige profil af led med følgende overfokus på rollen som informations- og vidensekspert.
I BF ser vi vores medlemmer som informationsspecialister og kulturformidlere, og kulturformidlerne bør i højere grad fokusere på kulturviden end på videnskultur. Hvis DB vælger kun at tænke sine dimittender som informationseksperter, vil man risikere at miste fokus på noget meget værdifuldt, nemlig formålet og meningen med biblioteket som formidler af kultur- og kulturarv. Bibliotekarerne skal være i stand til at at udvikle og redefinere kulturformidlerrollen.
Et folkebibliotek er både en videns- og kulturinstitution. Biblioteket skal i stigende grad kunne danne ramme som oplevelsesrum fysisk og digitalt. Og medarbejderne skal i høj grad være i stand til at definere og kommunikere bibliotekets rolle som kulturinstitution.
Der er behov for at Biblioteksskolen kan præstere forskning på kulturområdet som for alvor sætter bibliotekerne ind i en kulturpolitisk sammenhæng og kan bidrage til at kvalificere og definere bibliotekerne som kulturinstitutioner. I betragtning af, at folkebibliotekerne er Danmarks største kulturinstitution er det slående så lidt DB blander sig i den kulturpolitiske debat.
At opbygge en stærk forskning på kulturområdet vil ikke stride imod skolens og de studerendes behov for at uddanne kandidater, der ikke skal arbejde i folkebibliotekssektoren.
Afslutningsvis vil jeg nu hellere fokusere på, at der er en masse energi i Lars Qvortrups tale og han har mange idéer og visioner for Danmarks Biblioteksskole og jeg glæder mig til at følge arbejdet.
Pernille Drost
Formand, Bibliotekarforbundet
Kommentarer til Lars Qvortrups tiltrædelsestale 1. marts 2007
Ved Winnie Vitzansky, direktør, Danmarks Biblioteksforening
Kære Lars, tak for en flot tiltrædelsestale, imponerende på den korte tid, du har haft til den.
Du går på med krum hals, og det er rosværdigt. Din tale rejser som en slags programerklæring mange relevante spørgsmål, hvis svar og løsninger bliver centrale for fremtidens biblioteksskole uddannelser og ikke mindst for skolens aftagere.
DB er principielt ikke uenig i de holdninger, du her lægger for dagen, og de virker i høj grad relevante for folkebibliotekerne, DBs primære målgruppe. Der er dog vigtige vinkler, vi ikke ser nævnt, og din tale giver – naturligt nok - kun få egentlige fyldestgørende svar.
Jeg håber og tror dog på, at de svar er undervejs. Og ser for eksempel denne dialog-proces, som de studerende med deres Ordrige.Onsdage her har sat i gang, som en del af den nødvendige dialog med omverdenen, som skolen har brug for at videreudvikle sig som skitseret.
Lad mig nævne noget af det, vi savner – og derefter trække nogle emner frem, som vi gerne vil have uddybet.
Danmarks Biblioteksforening savner særligt to ting:
Biblioteket og dets værdisæt
Vi savner yderligere udspil, når det gælder biblioteket som kulturpolitisk foranstaltning.
Folkebiblioteket har de sidste 100 år og varetager fortsat en række samfundsopgaver, som Biblioteksforeningen mener bør have yderligere undervisnings- som forskningsmæssig opmærksomhed.
Det handler om, at biblioteket også er en værdiladet institution, og det drejer sig om
biblioteket som:
demokrati og integrationsfremmende
understøtter af læsefærdigheder og læsning
formidler af informationskompetencer til borgerne
varetager af folkeoplysning
formidler af samfundsinformation herunder opgaver som Borgerservice
Professionel formidling
Derudover savner vi en meget væsentlig ting – formidlingen. Interessant nok var det begreb heller ikke med i din invitation. Det kan ikke nok understreges, at skolen har en kolossal stor opgave foran sig i forhold til at undervisning i formidling, et område som også de studerende efterlyser. Fint at skolen er/vil være suveræn på søgning og information, informationshåndtering på enhver måde og via alle relevante informationskanaler, medier og formater. Men der skal skabes ny professionel opmærksomhed på formidlingen. Uden dygtige og visionære formidlere er bibliotekerne som aktive og opsøgende informations- og kulturinstitutioner ringe stillet.
Formidling skal ikke alene tænkes ind i undervisning. Området skal være en attraktion. Det skal styrkes med de bedste eksperter, undervisere, ny forskning osv.
Og det må gerne ske i samarbejde med andre formidlere fra kulturarvsinstitutioner som museer til egentlige eksperimentarier af mere naturvidenskabelig observans.
Kommentarer i øvrigt:
Biblioteket et forvandlingsrum
Det er sympatisk at skolen vil være et udviklingseksperimentarium. Det spørgsmål ser vi meget gerne konkretiseret specielt i forhold til skolens stadige mere teorirelaterede fokus.
Denne opgave kan naturligvis kun løses i nært samarbejde med bibliotekerne selv og biblioteksorganisationerne. Og det vil Biblioteksforeningen meget gerne bidrage til.
Skolen skal markere sig mere i offentligheden
Jeg er enig i det synspunkt, men finder det væsentligt i den sammenhæng at understrege, at det skal skolen selvfølgelig, fordi den med sin forskning har noget at bidrage med i forhold til vidensamfundet. Men ikke mindst fordi den skal rekruttere nye dygtige studerende til vidensamfundets central institutioner – bibliotekerne.
Skolen skal, som du også er inde på, arbejde med at skabe en mere dynamisk og positiv opfattelse af uddannelsesområdet som sådan. Det har været svært – og det er klart problematisk især for folkebibliotekerne, der står over for store generationsskift, specielt fordi det lader til at de mest tiltrækkende job for de studerende i dag ligger i den private sektor.
Det kan skolen selvfølgelig ikke alene ændre på. Her må vi andre også på banen.
Apropos dine seneste to avisindslag, så lad mig benytte anledningen her til at kommentere kort på dem også.
Til din vision: Farvel til det stille bibliotek, i Berlingske Tidende den 10. april, og dine tre scenarier interessante. Bibliotekerne vil formentlig altid indeholde elementer af dem alle tre, men for Danmarks Biblioteksforening er scenarie 3, det du betegner som vidensbiblioteket, mest interessant.
I Biblioteksforeningen har vi også noteret os din kronik om vidensøkonomi og ser gerne dette perspektiv styrket - helt i forlængelse af det aktuelle projekt om kvalitetsmåling, som DB har initieret og som professor Niels Ole Pors har udarbejdet.
Vi glæder os til samarbejdet med dig.
This comment has been removed by the author.
Nogle studerendes kommentarer til tiltrædelsestalen, på vegne af DSR.
(Det følgende er en sammenskrivning af kommentarer/spørgsmål fra studerende. Alle kunne melde sig til udarbejdelsen, i forbindelse med DSR mødet d. 29.3.).
Hej Lars
Vi, som studerende, byder dig selvfølgelig også velkommen og glæder os til at se, hvad du kan gøre med posten, og hvordan du vil forme den. Vi er i forvejen meget glade for den lydhørhed, vi oplever her på skolen og den direkte indflydelse vi får, når vi engagerer os - håber naturligvis at den udvikling fortsætter. I den forbindelse spekulerer vi på, om skolen som institution kan blive bedre til at fremme en kultur og organisationsstruktur, der ligefrem lægger op til eksperimenteren, nytænkning, dialog og initiativ, både mht. undervisningsformer og på et mere overordnet plan.
Det er flot at høre visionerne om bibliotekerne som forvandlingsrum, men vi så også gerne at biblioteksskolen blev betragtet som forvandlingsrum. Har du nogle mere konkrete forslag til/forestillinger om, hvordan vi som skole rent faktisk kan komme nærmere det ”udviklings-eksperimentarium”, du nævner i talen? Hvordan implementeres den mere forskningsbaserede undervisning, som alle gerne vil ha´, bedst muligt?
Hvis du har haft lejlighed til at sætte dig ind i arbejdet med den nye studieordning, vil vi gerne høre din mening om denne. Vi har selv ret store forventninger, bl.a. mht. langt om længe at få nogle gode undervisnings-evalueringsstandarder.
Du vil gerne fremme IT-delen af uddannelsen. Var det så ikke en idé med nogle flere tekniske redskabsfag, evt. udbudt som små frivillige workshops, så folk havde mulighed for gennem uddannelsen at blive virkelig ferme i beherskelsen af div. programmer o.l.?
Dernæst: Vores skole har med sin akademisering satset meget entydigt på de vidensorganisatoriske teorier som fundament for alle skolens faglige aktiviteter. Der har været forskellige meningstilkendegivelser i forbindelse med denne strategi, der har vist sig svær at udføre i forhold til kulturfagenes felt. Nu hører vi så helt nye signaler fra dig. Signaler, der med stor sandsynlighed vil styrke bredden i cand.scient.bibl'ernes akademiske formåen. Det er blevet meldt ud, at de tre institutters forskellighed er en styrke, netop i samspillet med hinanden. Skal dette tolkes som et opgør med ét vidensorganisatorisk/vidensteoretisk fundament for uddannelsen?
Og yderligere: Når du hævder, at vi skal anerkendes som den institution i Danmark, der uddanner informations- og videnseksperter, vil vi gerne høre, hvordan du ser os i forhold til andre uddannelsesinstitutioner, som uddanner indenfor overlappende felter. Og som der traditionelt har været en vis konkurrerende indstilling overfor. Der har jo været en vis forvirring og utryghed internt blandt os studerende, som f.eks. kom til udtryk under et OO-arrangement her i efteråret, der omhandlede den nye ’Information Management’-linje på CBS. Er det udmeldte blot en vision om at vi skal være de bedste, eller bør man ikke anerkende, at vi er en af flere uddannelser indenfor samme område, og at et tværvidenskabeligt engagement vil skabe visse overlap med andre uddannelser, eksempelvis til litteraturvidenskaben og datalogien?
Anyhows, vi ser frem til et godt og givende arrangement på onsdag!!
Indlæg til Ordrige Onsdage arrangement 18/4-07
Ved HB-medlem for BF, Matthias Eiriksson.
Danmarks Biblioteksskole er en af de store institutioner i det danske biblioteksvæsen. De fleste i væsenet har erfaringer, holdninger og idéer om biblioteksskolen. Og som studerende har en del sikkert tænkt: ”hvis jeg var rektor, så…”. Med tiden finder man så ud af, at DB faktisk er et meget fornuftigt sted, og når man kommer ud i det pulserende erhvervsliv finder man ud af at man faktisk fik en meget fornuftig uddannelse.
Når DB så skifter rektor, kommer tanken igen. Hvad nu hvis jeg var rektor?
Jeg vil i det følgende primært forholde mig til Danmarks Biblioteksskole som uddannelsessted, men med afstikkere til forskningen.
Uddannelsen til bibliotekar og kandidat i biblioteks- og informationsvidenskab har ændret sig meget gennem tiden. Mange forskellige interessenter har haft indflydelse på hvorledes uddannelsen ser ud i dag. Hver især har de forskellige interessenter hver deres fokus for uddannelsen – man kan sige, at de iagttager uddannelsen til bibliotekar og kandidat på hver deres måde.
• Biblioteksvæsenet anskuer uddannelsen til bibliotekar ud fra et ønske om rigelige, dygtige færdiguddannede, der uden for store startvanskeligheder kan indgå i det bibliotekariske arbejdsmarked – skolen for arbejdsmarkedet.
• Den studerende iagttager uddannelsen ud fra deres individuelle livssituation, hvad enten det er med tanke med på et fremtidigt erhvervsliv, forskning eller blot ud fra hvad der er interessant lige nu – studiet for studiets skyld.
• De ansatte på skolen (vip’erne) iagttager skolen med et skizofrent blik – nemlig paradokset mellem undervisning og forskning. Nogle har forskningen som mål, og tvinges til at undervises, andre underviser på livet løs og er nødt til at publicere en artikel eller to om året. Kun få er i stand til at genindføre forskellen mellem forskningen og undervisningen og lave ægte forskningsbaseret undervisning.
Målet for en uddannelse på biblioteksskolen bør tage alle tre synsvinkler i betragtning. I det følgende vil jeg komme med et forslag til en forbedring af kandidatuddannelsen på DB.
Biblioteksskolens kandidatuddannelse bør styrkes og gøres mere attraktiv. Dette kan for eksempel gøres ved at den nuværende model med moduler, der hver især tæller 30 ects-point ændres til en model, hvor hvert semester består af en række mindre moduler, af fx 7,5 eller 10 point. Dette har flere fordele:
• De studerende vil i højere grad kunne skræddersy deres uddannelse, så den passer til deres mål med uddannelsen.
• Desuden vil det gøre det lettere at tage fag på andre uddannelsessteder, som fx IT-universitetet, CBS og Københavns Universitet samt ikke mindst i udlandet.
• De store moduler skal både tilfredsstille studerende, der har dyrket en bestemt disciplin på bachelordelen; studerende, der ikke har fordybet sig i området; samt studerende, der tager kandidatuddannelsen med en bachelorgrad fra en anden uddannelsesinstitution. En række mindre moduler ville gøre det lettere at holde et tilfredsstillende niveau for alle studerende.
• Ovennævnte vil dermed også gøre kandidatuddannelsen endnu mere attraktiv for folk, der ikke har en bachelor fra DB.
• En række af mindre moduler vil også betyde at DB nemmere og hurtigere vil kunne omstille sig i forhold til omskiftelige krav fra omverdenen – og give de studerende mulighed for at tilpasse sig de krav biblioteksvæsenet stiller til de kommende studerende.
• Det ville kunne skabe en bedre grobund for forskningsbaseret undervisning – der vil blive kortere mellem den forskning der foregår, og den undervisning der skal føre de studerende frem til kanten af udviklingen.
• Desuden åbner det op for nye muligheder for samarbejde på tværs af skolens institutter.
Jeg mener at en styrkelse af kandidatuddannelsen på DB på sigt vil gøre uddannelsen mere attraktiv for de studerende, både fra DB og andre steder. Desuden vil det gøre de færdiguddannede bedre i stand til at møde udfordringer på arbejdsmarkedet, i de nye, spændende bibliotekarroller i folkebiblioteksregi, i forskningsbibliotekerne og i det stadig voksende private arbejdsmarked.
- Så bare kom i gang…
Qvortrup i den varme stol – Ordrige onsdage – 18. april 2007.
Kommentarer fra Danmarks Forskningsbiblioteksforening til Danmarks Biblioteksskoles nye rektor, Lars Qvortrup, med baggrund i hans tiltrædelsestale, 1. marts 2007.
Tak for en kort og præcis og som helhed ganske glimrende ”indledende” plan for visioner og mål for Danmarks Biblioteksskole. Jeg hæfter mig imidlertid ved, at der ikke et eneste sted i din tale bliver nævnt ordet forskningsbiblioteker. Da du jo gennem mange år har arbejdet i universitetsverdenen og derfor ved, hvor vigtigt det er, at have et godt og fungerende forskningsbibliotek med dygtige medarbejdere, er det nok ”bare” en forglemmelse. Biblioteker er jo biblioteker og det er bare indholdet, der varierer!!! Men det kunne give anledning til spørgsmålet: Hvordan vil Danmarks Biblioteksskole bidrage til differentieringen af biblioteksbegrebet? Eller: Vil Danmarks Biblioteksskole bidrage til differentieringen af biblioteksbegrebet? Er ”Biblioteket som kulturformidler” ikke et folkebiblioteksslogan, som blokerer for fx erhvervslivets vilje til at se biblioteker som en værdifuld ressource udover hobby- og skoleniveauet?
Det er naturligvis altid glædeligt, når danske uddannelsesinstitutioner gør sig bemærket internationalt og Danmarks Biblioteksskole fik jo et meget flot resultater i den evaluering af skolens uddannelser, som Robert Wedgeworth og Ismael Abdullahi foretog i november 2004 følgende American Library Associations (ALA) akkreditiver og standarder. Skolen placeredes internationalt blandt de førende uddannelsesinstitutioner overhovedet indenfor biblioteks- og informationsvidenskab. Har du som ny rektor gjort dig nogen overvejelser over, dels hvorfor lige præcis den danske biblioteks uddannelse er så højt vurderet og dels over hvad det så kan bruges til? Skyldes det, at vi har en selvstændig skole med fokus på udelukkende biblioteks- og informationsvidenskab? Er dette et argument for at undgå fusioner med andre uddannelsesinstitutioner? Eller kunne der måske oven i købet ved synergieffekter opnås endnu bedre resultater ved sammenlægninger? Med andre ord: er det den danske uddannelsesform, der er bedst eller er det bare fordi vi kan koncentrere os fuldstændigt om uddannelser og forskning indenfor det snævre informationsvidenskabelige område i modsætning til de udenlandske universiteter, hvor biblioteks- og informationsvidenskab blot er et mindre fokusområde blandt mange andre?
Universitetsfusioner er jo blevet et af de mere markante elementer i de diskussioner, som har fulgt
Regeringens strategioplæg for Danmark i den globale økonomi og det vil naturligvis derfor være interessant at høre, hvad du som ny rektor vil gøre for at markere nødvendigheden af at bevare Biblioteksskolen som en selvstændig uddannelsesinstitution – hvis det er nødvendigt – ud over den ministerielle kamp om at bevare uddannelsesinstitutioner indenfor egne ministerier? Jeg hæfter mig i denne sammenhæng ved, at du ønsker at Danmarks Biblioteksskole skal gøres langt mere synlig i offentligheden. Det er jo glimrende: det vil alle de forskningsbaserede uddannelsesinstitutioner – og stort set ved at gøre det samme, som du skitserer. Så: konkurrencen er stor….
På det uddannelses- og kompetenceudviklingsmæssige område er der sket andre spændende initiativer for biblioteksverdenen i den seneste tid. På Copenhagen Business School er der åbnet den nye bacheloruddannelse i Information Management. Dette uddannelsesmæssige tiltag med fokus på primært erhvervslivets behov for effektiv informations- og videnhåndtering vil blive fulgt med stor interesse på forskningsbibliotekerne. Uddannelsen vil give kompetencer i kommunikation, værdiskabelse, projektstyring, analyse og tilrettelæggelse, styring af information og udarbejdelse af informationsarkitektur. Alle elementer, som gennem mange år har været efterlyst hos nyuddannede bibliotekarer. Vil denne uddannelse bringe fornyelse i metode og analyse? Eller er det eneste rigtigt nye i forhold til Danmarks Biblioteksskole, at undervisningen skal foregå på engelsk, hvilket naturligvis er første vigtige skridt på vejen til det globaliserede vidensamfund. Er der noget at frygte for Danmarks Biblioteksskole, som jo også gerne vil brande sine uddannelser overfor erhvervslivet? Der er nu åbnet for nye samarbejdsperspektiver og set fra forskningsbibliotekerne vil det afgørende være medarbejdere, der kan håndtere viden og vidensprocesser effektivt og professionelt. Det er ikke uddannelsen og uddannelsesstedet, der er afgørende. Det er kvaliteten og kompetencerne. For forskningsbibliotekernes vedkommende kunne man måske foretrække kombi-uddannelser, hvor man kombinerer informations- og biblioteksvidenskab på DB med et konkret fag som fx erhvervsøkonomi eller datalogi. Men måske det kræver en højere grad af samarbejde md andre universiteter (fusion?).
Danmarks Biblioteksskole har i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye bekendtgørelse om diplom-
og masteruddannelser på Kulturministeriets område efter god dialog med HK-Stat og HK-Kommunal
nu åbnet for mulighed for, at biblioteksassistenter kan tage diplomuddannelser og senere
også masteruddannelser. Danmarks Forskningsbiblioteksforening har rost dette initiativ, som vil være med til at sikre videreuddannelses- og avancementsmulighederne for en række dygtige medarbejdere på landets biblioteker. Det er ved flere lejligheder slået fast, at uddannelsen ikke er afgørende, men kompetencerne er – og der har mange af bibliotekernes kontorfunktionærer manglet de rette muligheder for relevant biblioteksfaglig efter- og videreuddannelse. Hvordan ser du som rektor på de forskellige typer af medarbejdere og deres kompetenceudviklingsmuligheder i fremtiden?
Spørgsmålet er naturligvis i hvor høj grad bibliotekerne – og i hvert fald forskningsbibliotekerne – vil fastholde eller være interesseret i medarbejdere med de hidtil kendte kvalifikationer. Der ansættes mange steder helt nye typer medarbejdere, for hvem de ”traditionelle” bibliotekariske overbygningsuddannelser ikke har hverken mening eller værdi. Pædagogik og formidling er nu indført som obligatorisk fag på bibliotekaruddannelsen – det er naturligvis et skridt på vejen, men er det tilstrækkeligt? Der er tilsyneladende også brug for meget andet ude på bibliotekerne. Diskussionerne i Bruger- og Aftagerudvalget vedrørende Masteruddannelsen i Biblioteks- og Informationsvidenskab er symptomatisk og har vist, at der er forskellige typer problemer, bl.a. på grund af den store bredde i moduludbud, man har planlagt i masteruddannelsen. Det kan være svært for den enkelte studerende at planlægge et fortløbende studium, fordi der måske er et år imellem de relevante moduler. Der er inden for forskellige områder "konkurrerende" masteruddannelser, så det kan være svært at få tilmeldinger nok til at oprette de planlagte forløb og samtidig får man ikke generelt merit i form af løntillæg for en masteruddannelse i bibliotekerne. Hvordan skabes der ordentlige muligheder for at tage en relevant masteruddannelse inden for vores fagområde som en mulighed for såvel personlig som faglig udvikling for den enkelte, for institutionerne og dermed for hele sektoren?
En af de vigtigste iagttagelser i et projekt om det hybride bibliotek set med brugernes
øjne, som blev foretaget i 2006 blandt en række store forskningsbiblioteker er, hvor lidt behov biblioteksbrugeren giver udtryk for at have brug for faglig hjælp fra bibliotekspersonale. Det er ikke den faglige bistand, der trækker studerende og forskere til. Vi ser det mange steder på i hvert fald de store universitetsbiblioteker: færre og færre vagttimer til den direkte publikumsbetjening. Der skal tilsyneladende finde en langt større profilering sted, hvis vi skal fastholde det, der måske er en illusion: at give brugeren det rigtige materiale frem for noget rigtigt materiale. Er biblioteksfolk i virkeligheden de bedste til at finde den ønskede information? Er biblioteks (initierede) systemer i virkeligheden bedst til informationssøgning? Er der stadig brug for kvalificeret brugervejledning og –undervisning?
Hvordan ser du på det tiltag, som i et treårigt forsøg fra 1. september 2006 er etableret i et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet, Det Kongelige Bibliotek, CBS Bibliotek, Københavns Kommunes Biblioteker og DBC A/S blandt scient.bibl. studerende med henblik på bl.a. at fremme mobiliteten på tværs af bibliotekssektorerne og at skabe større bevidsthed om målrettede kvalifikationer hos såvel trainees som biblioteksvirksomheder? Er det virkelig nødvendigt for de danske biblioteker i fremtiden på denne måde at skabe inspiration og interesse for at for at få fleksible og samarbejdskompetente medarbejdere ud af Danmarks Biblioteksskoles ”output”?
Teknologien har gjort kommunikation og videnspredning nærmest grænseløs. Regeringen har med sin globaliseringsstrategi slået fast, at der skal løftes en del opgaver uddannelses-, forsknings- og innovationsmæssigt for fortsat at sikre Danmark en plads blandt verdens rigeste samfund. Der tales ganske enkelt om ”verdens bedste folkeskole”, ”korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse” og ”universiteter i verdensklasse”, samtidigt med at dansk forskning, såvel offentlig som privat, skal kunne måle sig med den bedste i verden. Blandt forudsætningerne for, at det danske samfund kan (videre) udvikles i den ønskede retning, er tilførsel, håndtering og spredning af læring og viden. Det er bibliotekernes kærneopgave og vi mener jo selv, at bibliotekerne er fundamentale for at fremtidssikre Danmark som et vidensamfund. Hvis vi vil sætte os målet at have ”biblioteker i verdensklasse” til at støtte alt det andet, som vi skal have i verdensklasse, hvad skal der så til? Hvad kan Danmarks Biblioteksskole bidrage med i den sammenhæng?
Claus Vesterager Pedersen
Formand, Danmarks Forskningsbiblioteksforening
Post a Comment
<< Home