Referat af OO 27/9 2006 om den nye uddannelsessituation - læs og debatter!
Den 27. september afholdt OO sit hidtil bedst besøgte arrangement. Tak til alle jer der var med til at skabe en god debat – og ikke mindst til de tre oplægsholdere Dorte Madsen, Pernille Drost og Jack Andersen!
Hvordan brander man de bibliotekariske kompetencer over for erhvervslivet og det private arbejdsmarked? Og hvem skal stå for denne branding? Er det de studerendes eget ansvar, eller kan de kræve at uddannelsessituationen gør noget aktivt, både i forhold til DB's image og selve undervisningens karakter. Disse var nogle af de helt store spørgsmål, der kom frem i debatten.
Dorte Madsen, som lagde ud med at fortælle om den nye uddannelse Bachelor in Information Management på CBS, var virkelig overrasket over det postyr den nye uddannelse havde medført – både i dagbladet Børsen og ikke mindst i Bibliotekspressen; for så ens mener hun ikke uddannelserne er.
Blandt tilhørerne blev der talt om paralleller til Muhammedkrisen. Men præcis hvem, der var bagmændene i den ophedede mediediskussion, blev ikke præciseret, ud over at pressen selv naturligvis blev klandret.
Og så vi studerende. Vi blev af Pernille Drost bedt om aktivt at promovere os selv og fokusere på, hvordan man ved at bruge de rigtige ord kan kommunikere vores kompetencer til erhvervslivet. Bibliotekar er et omfattende brand, og det kan være nødvendigt at bruge andre ord om vores fag, hvis konteksten kræver det.
Jack Andersen provokerede en kraftig reaktion, da hans oplæg fokuserede på ét punkt: ”cool off studerende, der er ingen grund til panik!” Han mente at gennemslagskraften over for den private sektor skal nok være der...
En fjerde og ikke anmeldt oplægsholder var Dorthe Aurvig, som til stor positiv overraskelse havde medbragt en artikel fra 1990, hvor hun havde eftersøgt initiativ og aktion. Hvorfor havde DB ikke satset på erhvervslivet lidt à la CBS for længe siden, spurgte hun.
Herefter gik debatten rigtigt i gang. Der var mange spørgsmål, som blandt andet handlede om undervisningens fokus på folkebibliotekerne, uddannelsens navn og de taler, der blev holdt til jubilæet d. 22. september. En forundret studerende fra CBS spurgte, om der da slet ikke var nogen, der ville være bibliotekarer?
Vi vil opfordre til at man fortsætter diskussionerne her på bloggen. Skriv dit indlæg, og lad os her på et åbent site få debatten om, hvordan DB og bibliotekarbrandet kan forbedres.
Hvordan brander man de bibliotekariske kompetencer over for erhvervslivet og det private arbejdsmarked? Og hvem skal stå for denne branding? Er det de studerendes eget ansvar, eller kan de kræve at uddannelsessituationen gør noget aktivt, både i forhold til DB's image og selve undervisningens karakter. Disse var nogle af de helt store spørgsmål, der kom frem i debatten.
Dorte Madsen, som lagde ud med at fortælle om den nye uddannelse Bachelor in Information Management på CBS, var virkelig overrasket over det postyr den nye uddannelse havde medført – både i dagbladet Børsen og ikke mindst i Bibliotekspressen; for så ens mener hun ikke uddannelserne er.
Blandt tilhørerne blev der talt om paralleller til Muhammedkrisen. Men præcis hvem, der var bagmændene i den ophedede mediediskussion, blev ikke præciseret, ud over at pressen selv naturligvis blev klandret.
Og så vi studerende. Vi blev af Pernille Drost bedt om aktivt at promovere os selv og fokusere på, hvordan man ved at bruge de rigtige ord kan kommunikere vores kompetencer til erhvervslivet. Bibliotekar er et omfattende brand, og det kan være nødvendigt at bruge andre ord om vores fag, hvis konteksten kræver det.
Jack Andersen provokerede en kraftig reaktion, da hans oplæg fokuserede på ét punkt: ”cool off studerende, der er ingen grund til panik!” Han mente at gennemslagskraften over for den private sektor skal nok være der...
En fjerde og ikke anmeldt oplægsholder var Dorthe Aurvig, som til stor positiv overraskelse havde medbragt en artikel fra 1990, hvor hun havde eftersøgt initiativ og aktion. Hvorfor havde DB ikke satset på erhvervslivet lidt à la CBS for længe siden, spurgte hun.
Herefter gik debatten rigtigt i gang. Der var mange spørgsmål, som blandt andet handlede om undervisningens fokus på folkebibliotekerne, uddannelsens navn og de taler, der blev holdt til jubilæet d. 22. september. En forundret studerende fra CBS spurgte, om der da slet ikke var nogen, der ville være bibliotekarer?
Vi vil opfordre til at man fortsætter diskussionerne her på bloggen. Skriv dit indlæg, og lad os her på et åbent site få debatten om, hvordan DB og bibliotekarbrandet kan forbedres.
posted by -OO- at 6:43 AM
3 Comments:
Venter spændt på et referat :-)
Nu behøver du ikke vente længere!
Hvor er det skønt, at der for alvor er kommet gang i denne debat på et niveau, der hæver sig over almindeligt brok i kantinen og på hjemmefronten. Jeg ærgrer mig så meget over, at jeg ikke kunne komme den dag og kan se af referatet, at jeg virkelig gik glip af noget. Særligt havde jeg da gerne hørt Dorthe Aurvigs indlæg - jeg fornemmer åben mund og polypper hos mange af tilhørerne!
Jeg er sikkert farvet af stemningen på mit eget bibliotek og de erfaringer jeg sådan generelt har gjort mig igennem et liv, hvor jeg oftest har været en aktiv biblioteksbruger, da jeg er storlæser og informationsnarkoman. Og min personlige erfaring er altså ikke, at bibliotekaren på folkebiblioteket udstråler "informationsekspert" endsige noget så banalt som imødekommenhed og venlighed over for brugerne.
Hvis ikke hele ideen om biblioteket snart bliver omdefineret og bibliotekarerne får rejst sig op og kommet "kunderne" i møde, så tror jeg, det ender, som forudsagt af fremtidsforskerne - biblioteket bliver obsolete.
I kommunikationsbranchen, som jeg kender en del til, er det et kendt dilemma, at rigtig mange mennesker og virksomheder mener, at kommunikere, det kan enhver, det behøver man ikke eksperter til. Det samme er ved at ske med informationssøgning. På grund af Google og dens brugervenlighed, tror mange mennesker at informationssøgning, det kan enhver idiot da finde ud af. Og baseret på mit ældste barns erfaring med folkeskolen og gymnasiet og samtaler med de lærere, jeg kender, så er undervisning i Internettets mange og dybe faldgruber (bortset fra pædofile gamle mænd) ikke særlig centralt i hverken folkeskole eller gymnasium. Og det, som burde være enhver dansk/samfundsfagslærers første bud til de unge, når de skal søge information til en opgave, nemlig Folkebibliotekernes Netguide, er helt og aldeles ukendt uden for bibliotekskredse. Og den er ellers virkelig fremragende og ville være et fantastisk redskab til at styre uden om de værste faldgruber. Men det nytter jo ikke noget, når ingen kender den!!!
Og hvor vil jeg så hen med det? Jo, jeg vil sige, at det er strengt nødvendigt at få kommunikeret ud til verden, at informationssøgning er noget, man skal lære, det er ikke noget, man er født til at kunne. Og det er os, der kan! (Vidorg er noget lidt andet - der er en lidt større erkendelse af, at det kræver ekspertise).
Samtidig er alle os, der ikke vil bruge uddannelsen til at blive bibliotekarer, en slags stedbørn derude på Amager. For der går næppe en eneste undervisningstime, hvor ordet "bibliotek" ikke bliver nævnt. Hvorfor? Jobbet som informationssøger og vidensorganisatør består jo af rigtig meget andet end at "sætte bøger på plads", og vi ville måske kunne endnu mere, hvis de dele af undervisningen var lagt bredere an og havde en mere erhvervsrettet profil. Man kan vel sige, at det ikke ville skade kommende folkebibliotekarer at få lidt indsigt i, hvordan der arbejdes med vidorg og infsøg i erhvervslivet og i det offentlige, mens den omvendte påvirkning måske er knap så interessant?
Se i øvrigt denne tråd på biblnet: http://www.biblnet.dk/Default.asp?display=message&boardid=99990&typeid=2&mainid=29434&GruppeID=0&whichmode=special
hvor emnet også debatteres - bare fra en lidt mere simplistisk vinkel.
Tak til –OO- for alle de gode initiativer! Der bliver pustet noget støv af hylderne, hvor er det skønt!
Post a Comment
<< Home